Al krig starter i mig – Al fred starter i mig!
Når jeg ønsker virkeligheden skal være en anden end den er lige nu, bliver jeg stresset, vred, ked af det, forvirret, frustreret, bange osv. Mit sind er i krig med det, som sker lige nu og jeg lider. Jeg kan se alle grundene til, hvorfor min virkelighed burde se ud på en anden måde, end den gør. Jeg har alle argumenterne for, at jeg har ret og jeg betaler med min sjælefred. Jeg er fastlåst og ufri. Jeg kæmper for at bevise min ret.
Med The Work undersøger jeg, om jeg nu også kan være helt sikker på, at jeg har ret. Jeg bliver villig til at stille de 4 spørgsmål, som The Work består af, til mine faste overbevisninger og derefter vender jeg min overbevisning om og ser muligheder, jeg ikke kunne se tidligere. Jeg får fred i sindet. En fred som bliver dybere for hver overbevisning, jeg undersøger. I den fred er der plads til glæde, kærlighed, nærvær, nydelse og livslyst. Jeg både tænker og handler mere kreativt. Min verden åbner sig og viser sig at være et fantastisk sted at være.
Med The Work har jeg opdaget, at livet vil mig det godt. Livet vil mig det allerbedste og uden et åbent sind og uden at undersøge alle de tanker, som stresser og begrænser mig, kan jeg ikke se det. Uden ‘undersøgelsen’, som The Work også bliver kaldt, ser jeg nemmere uretfærdighed og føler mig som et offer. Med undersøgelsen ser jeg, at alt hvad der sker i mit liv, er en vej til større frihed, uanset hvor uforståeligt det kan virke. Og i stedet for at føle mig som et offer, føler jeg mig som en, der har vundet i lotteriet. Jeg oplever livet som en fortryllende gave, der får det til at kilde i min mave. Igen og igen hører jeg et indre: ‘wauv!!!’.
For mig er The Work en vej til en frihed, som slet ikke kan beskrives i ord. Det er en fuldstændig frihed fra alle begrænsende tanker. Mit fængsel eller min frihed er i mit sind. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Fængslet eller friheden. Jeg har valgt friheden, fordi mit fængsel efterhånden var blevet så snævert, at jeg ikke kunne få vejret længere. Jeg kunne ikke bevæge mig.
Birgitte Kvist Larsen